|
|
Hustyper |
|
|
Husene, der er tegnet af arkitekterne Gotfred Tvede og Olaf Schmidth er designet efter terningformen. Dette ses lettest ved at betragte et enkelthus, hvor længde, bredde og højde på tagryg alle er 13½ alen = 9 x 1½ alen = 8,46 m. Ved at sætte to terninger sammen fremkommer dobbelthuset, og ved at dreje terningen med husets indre i forhold til længdeaksen fås de forskellige hustypers planer med indgang i facaden eller gavlen. Modulet frembringer de forskellige variationsmuligheder. Dobbelthusene findes i 5 forskellige typer, der vises herunder og der skelnes mellem typerne I og III, der begge har indgang i facaden og II, IV og V, der alle har indgang i gavlen. Type II og IV har identiske facader og næsten ens gavle.
type I
type II & IV
type V
Enkelthusene findes i 2 forskellige typer, og der skelnes mellem type VI, der har indgang beliggende mod vej mens Type VII vender indgangen vinkelret på vej.
type VI
type VII
Bemærk: kvisten mod vest er ikke synlig fra denne vinkel Fotos: Kurt Smith
Man kan læse mere om hustyperne og se flere tegninger i vores bøger - især jubilæumsbogen. |