|
Det
område vores byggeforening ligger i har via forskellige omstændigheder
- den landlige karakter, beliggenheden op til jernbaner (læs, billige
grundpriser) og nærhed til flere industrielle virksomheder (Carlsberg,
Frederiksberg Gasværk og -Glasværk m.fl.) været et naturligt valg for
de byggeforeninger, som blev oprettet omkring 1900 eller i starten af
1900-tallet.
Der
ligger faktisk 9:
Grundejerforeningen
Trekantens Vejlag - også kaldet: Den Hvide By
(i Valby)
eller Trekanten
- tidligere: Valby
Arbejderes Byggeforening, grundlagt 17. maj 1898.
Sted: Valby Langgade, Søndre Allé, Vestre Allé og Nordre Allé.
Arkitekt: Christian Mandrup-Poulsen.
Byggeriet omfatter 77 dobbelthuse med 2 lejligheder i hver halvdel og
4 enkelthuse, ligeledes med 2 lejligheder i
hvert.
Trekanten, Søndre Allé og Nordre
Allé maj 1998.
Foto: Kurt Smith
Valby og Omegns
Byggeforening - også kaldet: Den
Røde By (i Valby), eller VOB, grundlagt 16. februar
1898 af bryggeriarbejdere.
Sted: Christen Bergs Allé, Overbys Allé, J.P.E Hartmanns Allé & Traps
Allé.
Arkitekt: Julius Bagger.
Byggeriet består af 100 enkelthuse.
Valby og Omegns Byggeforening, J. P. E. Hartmanns Allé maj 1998. Foto:
Kurt Smith
Vejlaget FAB - også kaldet: Den hvide by på
Frederiksberg eller FAB - tidli- gere: Frederiksberg
Arbejderes Byggeforening,
grundlagt 15. marts 1898 af gas-værksarbejdere.
Sted: Broderskabsvej, Folkets Allé, Frihedsvej,
Jyllandsvej, Kronprinsensvej, Lighedsvej.
Arkitekter: Gotfred Tvede og Olaf Schmidth.
Byggeriet omfatter 45
dobbelthuse med 2 lejligheder i hver halvdel og 7 enkelthuse,
ligeledes med 2 lejligheder i hvert.
Frederiksberg Arbejderes Byggeforening Folkets Allé
marts 1998. Foto:
Kurt Smith
Kløverbladet, Grundlagt 1898 af bryggeriarbejdere.
Sted: Karensgade, Gerdasgade,
Kløverbladsgade & Trekronergade.
Arkitekt: Ejner Blytmann.
Byggeriet består af 26
dobbelthuse med 2 lejligheder i hver halvdel.
Kløverbladet, Kløverbladsgade december 2006.
Foto: Kurt Smith
Grundejerforeningen Lyset - også kaldet
Lyset i Valby, grundlagt 1910 af sporvejsfunktionærer.
Sted: Carl Langes vej, Steenbergsvej, Fengersvej, Eschrichtsvej
& Steinsvej.
Arkitekt: Christian Mandrup-Poulsen.
Byggeriet omfatter 107
huse.
Grundejerforeningen Lyset, Eschrichtsvej maj 1998. Foto:
Kurt Smith
Selveje,
Grundlagt 1903.
Sted: Cæciliavej, Nørretofte Allé & Selveje Allé.
Arkitekt: Christian Mandrup-Poulsen.
Byggeriet består af 25 dobbelthuse.
Selveje,
Cæciliavej maj 1998. Foto:
Kurt Smith
Frederiksberg kommunale Funktionærers Boligforening -
også kaldet:
Buen & Ved Grænsen. Grundlagt 28. maj
1913 af funktionærer på Frederiksberg.
Sted: Buen & Ved Grænsen.
Arkitekter: K.T. Seest & H.
Koch.
Byggeriet består af 100 enkelt- og dobbelthuse.
Frederiksberg Kommunes Funktionærers Boligforening, Ved
Grænsen dec. 2006. Foto: Kurt Smith
Valbyvænge, Grundlagt 17. januar 1918.
Sted: Saxtorphsvej, Panumsvej,
Eschrichtsvej, Castbergsvej & Mansasvej.
Byggeriet omfatter 60 dobbelthuse med 2 lejligheder i hvert.
Valby Vænge, Castbergsvej maj 1998. Foto:
Kurt Smith
Venners Hjem, Grundlagt 1898.
Sted:
Trekronergade.
Arkitekt: Axel E. Petersen.
Byggeriet består af 26
dobbelthuse med 2 lejligheder i hver halvdel.
Venners Hjem Trekronergade december 2006. Foto:
Kurt Smith
Initiativet til byggeforeningerne blev støttet af en enig Rigsdag,
ikke kun moralsk, men nok så vigtigt også økonomisk via billige
statsgaranterede byggelån.
Nogle af byggeforeningerne fik kun lov at bygge med kommunal
tilbagekøbsret dvs. Kommunen har ret til - til enhver tid - at købe
grunden tilbage og - for at det ikke skal være løgn - til den
oprindelige salgspris (c. 1500-2000 kr. pr. grund!).
Ellers hæftede man solidarisk i byggeforeningen for de optagne lån, indtil de
var betalt ud og husene overgik til selveje.
(Interesserede kan evt. læse
mere om emnet i bogen: "Valby - bevar mig vel" af Peter Olesen,
Borgens Forlag 1988).
|
